Hvem er vi?

Vi foreviger kærlighed, nærvær og minder – fra bryllupper til hverdagens små øjeblikke.

Min rejse med fotografi startede allerede i barndommen. Som 10-årig løb jeg rundt med et kamera, tog billeder af alt muligt og lavede mit eget lille “Emma-Galleri” med et hjemmelavet logo. I 2009 fik jeg mit første spejlreflekskamera i konfirmationsgave, og siden da har kameraet været en fast følgesvend.

Jeg blev uddannet inden for markedsføring i 2021, men fandt hurtigt ud af, at et traditionelt 8-16 job ikke var min vej. Derfor sprang jeg i 2023 ud som selvstændig fotograf – og har siden da levet af min passion.

I dag driver jeg sammen med min forlovede, Daniel, Emma Elise Foto. Vi har især specialiseret os som bryllupsfotografer, hvor vi både tager ud sammen og hver for sig for at forevige kærligheden på smukkeste vis. Daniel fotograferer udelukkende bryllupper, mens jeg også tilbyder familiefotografering, gravid fotografering, billeder af konfirmander samt kærlige dyreportrætter.

For os er fotografering mere end et arbejde – det er en fælles passion, vi deler. Vi elsker at skabe billeder, der rummer følelser, nærvær og minder, som kan leve videre i generationer.